Tekniske hjælpemidler
Tekniske hjælpemidler er produkter fremstillet til personer med nedsat funktionsevne. Tekniske hjælpemidler er fx:
- Badetaburetter
- Kørestole
- Rollatorer
- Nødkaldeanlæg
- Trehjulede cykler.
Du kan søge om tekniske hjælpemidler, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det står i § 112 i Serviceloven.
Kommunen vurderer blandt andet, om hjælpemidlet kan afhjælpe din nedsatte funktionsevne og gøre din hverdag lettere. Kommunen vurderer også, om hjælpemidlet er nødvendigt for, at du fx kan arbejde.
Hvis du har brug for et hjælpemiddel som arbejdsredskab, skal du søge om det hos dit lokale jobcenter.
Hvis du midlertidigt har brug for et hjælpemiddel, fx i forbindelse med behandling eller efter en hospitalsindlæggelse, skal du kontakte hospitalet eller din egen læge.
Frit valg af leverandør
Du kan frit vælge, om du vil have dit hjælpemiddel fra Københavns Kommunes leverandør, eller om du selv vil finde en leverandør.