Privat nødkald

Nødkald kan bæres som et armbånd eller en halskæde og skabe tryghed.

Privat nødkald egner sig især til personer, der:

  • er faldtruede i eget hjem. 
  • er faldtruede, men bevæger sig udendørs.

Nødkald er en personlig enhed, som kan bæres som et armbånd eller en halskæde. 

Nødkaldet er udstyret med en knap, som skal trykkes på i tilfælde af en nødsituation. Når der trykkes på knappen, aktiveres nødkaldet, og der sendes en alarm til et callcenter. Det er muligt at kommunikere gennem nødkaldet og kontakte pårørende eller et vagtfirma. 

Privat nødkald kan øge oplevelsen af sikkerhed og tryghed. Nogle nødkald har indbygget simkort og virker udenfor eget hjem. 

Se video om privat nødkald

Video Url

Praktisk information

Der findes forskellige udbydere. Prisen er ca. 1.000-3.000 kr. plus månedlig ydelse på ca. 99-250 kr. Du kan altid besøge en af vores inspirationslejligheder for at se og afprøve produktet. Du kan også få hjælp til produktet ved at besøge en IT-café.