Nødkald på egen telefon
Nødkald på egen telefon egner sig især til personer, der:
- er faldtruede, men bevæger sig udendørs.
- er hukommelsessvækkede eller har andre problemer med at lokalisere sig selv uden for hjemmet.
- kan anvende en smartphone. Det kræver, at der er tale om en nyere model fra efter 2020.
Med nødkald på egen telefon kan man med enkle tryk alarmere og sende sin position til sine pårørende eller alarmcentralen. De fleste nyere smartphones kan sættes op med en nødkaldsfunktion.
Man kan også bruge telefonen til at ringe eller sende beskeder, hvis man har brug for hjælp. Det er dog vigtigt, at man har telefonen inden for rækkevidde både i hjemmet og i byen. Det kan derfor være en god idé altid at have telefonen i en lille taske på kroppen.
Se video om nødkald på egen telefon
Praktisk information
Der findes forskellige udbydere af smartphones. Prisen er ca. 1.000-5.000 kr. Du kan altid besøge en af vores inspirationslejligheder for at se og afprøve produktet. Du kan også få hjælp til produktet ved at besøge en IT-café.