Digital kalender med overblik over ydelser og aftaler

Den digitale kalender giver struktur og tryghed i dagligdagen. Det er muligt for pårørende at skrive aftaler ind.

Digitale kalendere egner sig især til personer, der:

  • har nedsat hukommelse. 
  • mangler struktur i hverdagen.

En digital kalender kan medvirke til at skabe struktur i dagligdagen for personer med nedsat hukommelse. 

Det er muligt for pårørende at lægge aftaler ind i kalenderen via deres egen PC eller mobil. 

Når man skal foretage sig noget bestemt, kan den digitale kalender komme med en påmindelsestone, som minder om, at man fx skal spise frokost eller gå i bad. Digitale kalendere har derudover en talefunktion, der kan læse dagens gøremål og aftaler højt, når de skal udføres. 

Der findes også software til digitale kalendere, der kan lægges ind på PC, mobil, tablet eller smartwatch.

Se video om strukturkalender

Video Url

Praktisk information

Der findes forskellige udbydere. Prisen er ca. 200-4.000 kr. Man kan søge om særlig bevilling. Du kan altid besøge en af vores inspirationslejligheder for at se og afprøve produktet. Du kan også få hjælp til produktet ved at besøge en IT-café.