Kvikservice

I Kvikservice kan du ansøge, afprøve og få udleveret et hjælpemiddel på samme dag.

Er du fyldt 65 år og bor i Københavns Kommune, har du mulighed for at tage i Kvikservice i Hjælpemiddelcentret og søge om simple hjælpemidler som fx en rollator eller en badebænk.

I Kvikservice får du sagsbehandlet din ansøgning på stedet, og du får de bevilgede hjælpemidler med hjem med det samme.

Du må gerne tage en ven eller pårørende med, men vi kan ikke sagsbehandle og udlåne hjælpemidlet, uden at du selv er med. 

Adresse

Hjælpemiddelcentret
Hans Knudsens Plads 3
2100 København Ø

Spørgsmål og svar

Hvilke hjælpemidler kan jeg søge om i Kvikservice?

Vi behandler kun simple sager i Kvikservice og udlåner kun udvalgte hjælpemidler, som ikke kræver særlige tilpasninger. Du kan fx søge om: 

  • Rollatorer 
  • Badebænke  
  • Albuestokke  
  • Kørestole til transport 
  • Toiletforhøjere 
  • Greb.
Hvem kan benytte Kvikservice?

Du kan søge om hjælpemidler i Kvikservice, hvis du er fyldt 65 år, bor i Københavns Kommune, og har en varig og væsentligt nedsat funktionsevne. Det står i servicelovens § 112. 

Du skal kunne transportere dig til Hjælpemiddelcentret, enten selv eller med hjælp fra andre. Du skal også selv kunne tage dit nye hjælpemiddel med hjem.  

Du skal møde personligt op i Kvikservice 

Det er nødvendigt, at du møder personligt op i Kvikservice.

Du må gerne tage en ven eller pårørende med, men vi kan ikke sagsbehandle og udlåne hjælpemidlet, uden at du er med.   

Hvem hjælper dig i Kvikservice?

Du vil blive mødt af en ergo- eller fysioterapeut, der hjælper dig. Terapeuten behandler din sag på stedet, og finder det hjælpemiddel, som passer bedst til dig.

Du bliver også instrueret i, hvordan du bruger hjælpemidlet.